Søg efter oplysninger om tysk vin her, indtast enten søgeord
foroven eller prøv et alfabetisk opslag forneden.
Siden er under løbende udbygning, men savner du
oplysninger om et emne,
har du tilføjelser eller fundet fejl, ville det glæde mig at høre fra dig.
Agraffe: (fransk for krog eller bøjle), anordning, der holder på proppen på mousserende vine, så som sekt. Ahr:
En af de små tyske vinregioner med kun 500ha (0,4% af
total). Ahr området er det område i Tyskland, hvor andelen af røde vine er størst.
Mere end 4 ud af 5 flasker er røde vine af meget høj kvalitet og tilsvarende høje
priser. De vigtigste druer er Spätburgunder (57%) og Portugieser (13,5%). Ampelografi: læren om vinplanten; fra græsk ”ampelos” – vinstok. Anbaugebiet: Tyskland er inddelt i 13 Weinanbaugebiete (regioner), underopdelt i 41 områder (Bereiche, fx Bereich Bernkastel), 164 Grosslagen (fx Kurfürstlay) og 2.643 Einzellagen. Einzellagen svarer til vinmarker, fx Wiltinger Schlossberg. A. P. Nr.: = Amtliche Prüfnummer: Vine, der sælges som kvalitets- eller prædikatsvine skal have bestået en officiel test. Beviset på den beståede test er "amtliche Prüfnummer", der skal være anført på vinen. Ausbruch: sød vin, især om østrigske vine. Auslese: høstet af udsøgte, sentmodne druer. Typisk vine med fornem bouquet og intens smag; med mindre andet er anført på etiketten, er vinene som oftest søde, selvom trockene Auslesen er ved at vinde frem. Ældste vin: Ved en udgravning i landskabet Makedonien i Grækenland har arkæologer fundet 2.460 druekerner og 300 tomme drueskind, der er 6500 år gamle. Fundet, der beskrives i tidsskriftet Antiquity, er det ældste, der viser presning af druer, og det er det næstældste fund af vin. Aldersrekorden har en indtørret rest vin i en persisk vinkande fra 5000-tallet f.Kr. I nærheden af drueresterne fandt arkæologerne også forkullede rester af figner. Måske har de sammen med honning været brugt til at søde vinen. Most fra vilde druer har nemlig ofte en bitter smag. Verdens ældste risvin, 9000 år gammel og fundet i Kina, har indeholdt både honning og frugter. (kilde: vinavisen, uge 15-07) |
||||||||||||||||||||||||
Baden: Sydligste af de tyske vinregioner. Lang og smalt følger
det Rhinen fra Bodensee i syd til Heidelberg i nord. Det er Tysklands trediestørste
vinområde (15.300 ha). Vigtigste druesorter er den røde Spätburgunder
(32%), Müller-Thurgau (26%), Grauburgunder
(9%) og Riesling (8%). Bacchus:
krydsning af (Silvaner x Riesling)
x Beerenauslese: fremstilles af overmodne, udsøgte druer, de er angrebet af botrytis (ædel rådenskab). Det giver fine, søde dessertvine, hvis holdbarhed måles i årtier. Bereich: se områder. Blauburger: Rød druesort, der mest kendes fra Østrig og kun sjældent findes i Tyskland. Det er en moderne krydsning fra 1923 af Blauer Portugieser og Blaufrankisch/Lemberger og opkaldt efter Klosterneuburger Weinbauschule (Østrig). Vinene er typisk meget mørke, næsten sorte og anvendes derfor gerne i cuvée-vine. Blaufränkisch: se Lemberger. Blauer Limberger: se Lemberger.
|
||||||||||||||||||||||||
Cabernet Dorsa: Ny tysk drue (godkendt 1998), en krydsning mellem Dornfelder og Cabernet Sauvignon. Er i 2002 at finde på 81ha af de tyske vinmarker. Cabernet Sauvignon: Klassisk rødvinsdrue, der med stor succes har bredt sig over det meste af verdenen. I Tyskland finder man CS på 202ha (2003), men med klart stigende popularitet. Chardonnay: International drue, der også nyder stigende popularitet i Tyskland. Fra 1999 til 2004 er arealet med C. næsten fordoblet fra 531 ha til 958 ha. Chasselas: Se Gutedel. Classic: ny officiel klassifikation (vedtaget år 2000) af de bedste vine, kun overgået af Selection. Det er tørre vine fremstillet af for området typiske druer. Cuvée: Vin blandet af forskellige druesorter, på tysk også "Verschnitt". På trods af det negativt ladede ord, er der typisk tale om vine af meget høj kvalitet, der prøver at måle sig med forbillederne fra Frankrig (de klassiske Bordeaux-vine er typisk cuvee-vine). |
||||||||||||||||||||||||
Deutsches Weininstitut: Deutsches Weininstitut (DWI) i Mainz er en officiel organisatsion, der fremmer salg af tysk vin i ind- og udland. DWI gennemfører en række kurser og seminarer. DLG: Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft er med sine 15.000 medlemmer en af fire store tyske landbrugsorganisationer. En af organisationens vigtigste opgaver er bedømmelsen af fødevarer, herunder også vin. Dornfelder: Relativ ny tysk drue (1955, krydsning af Helfensteiner x Heroldsrebe), tilladt i alle vinregioner. Er plantet på omrking 4.300 ha, mest i Pfalz og Rheinhessen. Har kun ringe krav til jordbundsforhold og giver overgennemsnitlig udbytte. Vinene er mørkerød til sortrød. Smagen minder om om mørke bær og den er syrebetonet, kraftig og tæt. God til vildt, gril samt krydrede sammenkogte retter. Drahtrahmenerziehung: Moderne opbindingssystem, de er mindre arbejdskraftintensiv end den traditionnelle Pfahlerziehung og giver planterne gode lys- og luftforhold. Foto. Druer: Tysklands vigtigste druer er Riesling, der er plantet på 21% af det samlede areal. Herefter
følger Müller-Thurgau (18%) og Silvaner
samt Kerner med 6% hver. Blandt de røde druer er Spätburgunder
vigtigst (9,5% af samlet areal). I alt er næsten 29% af de tyske vinmarker plantet med
røde druer. Dunkelfelder: Druer, der giver meget kraftige og mørke vine, defor oprindeligt mest brugt i cuveer. Tilladt i Tyskland siden 1990. Samlet areal er på omkring 370 ha, især i Pfalz, Rheinhessen og Baden. DWI: se Deutsches Weininstitut |
||||||||||||||||||||||||
Edelsüss: "ædel sødme", bruges normalt om tyske vine i kvaliteterne Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein. Einzellage: Tyskland er inddelt i 13 Weinanbaugebiete (regioner), underopdelt i 34 områder (Bereiche, fx Bereich Bernkastel), 164 Grosslagen (fx Kurfürstlay) og 2.643 Einzellagen. Einzellagen svarer til vinmarker, fx Wiltinger Schlossberg. Eiswein: fremstilles af druer med samme modningsgrad som Beerenauslese. De høstes ved håndkraft i frossen tilstand (mindst -7º C) og presses ligeledes i frossen tilstand. Det siger sig selv, at resultatet er en utrolig koncentreret vin, med meget stor holdbarhed. Selvfølgeligt er det også vine, der på grund af den store risiko og det store arbejde er tilsvarende dyre. Elbling: Findes på ca. 1.000 ha og stort set kun i Mosel-Saar-Ruwer. Erden: Typisk mindre vinby ved Mittelmosel. Mest kendt for topmarkerne Erdener Treppchen og Erdener Prälat. Erstes Gewächs: bruges af VDP i Rheingau, se Erste Lage. Erste Lage: VDP har indført en radikal nyskabelse i klassifikation af tyske vine, idet grosses Gewächs (fra Grand Cru) for første gang tager udgangspunkt i "terroir", dvs. i den opfattelse, at det er den enkelte vinmark og den mikroklima og beliggenhed, der grundlaget for vinens potentielle kvalitet. De konkrete krav er et høstudbytte på max. 50 hl/ha, selektiv høst per håndkraft og sukkerindhold svarende mindst til en Spätlese. Erzeugerabfüllung: Står der Erzeugerabfüllung på etiketten er det en garanti for, at druerne stammer fra nævnte vingård, og at vinen er produceret og tappet samme sted.
|
||||||||||||||||||||||||
Federweisser:
Navnet på den friske, endnu gærende, drumost. Tit lavet på druerne
Bacchus, Ortega eller Siegerrebe. Nydes især til de mange vinfester, der
afholdes i Tyskland i september og oktober, men kan også købes på
flaske. Vinen har en mælkehvid farve, der skyldes gæren, der endnu ikke
er færdig med sit arbejde med at omdanne druesaftens sukker til alkohol.
Den holder typisk kun 4% alkohol, men kan have op til 10% og i princippet
alle alkoholgrader fra druemost til færdig vin. Feinburgunder: Synonym for Chardonnay, der til tider har været anvendt i Østrig indtil EU medlemsskabet i 2001. Feinherb: En ikke officiel betegnelse for vine, der ligger mellem halvtør og sød. Findling: Sjælden hvid drue, der kun findes på ca. 40 ha (2001) af de tyske vinmarker i Baden og Mosel-Saar-Ruwer. Det er en mutation af Müller-Thurgau. Den blev selektioneret i 1971 af Franz Kimmig fra Oberkirch. Druerne bliver lidt tidligere modne end Müller-Thurgau og giver et udbytte, der er omkring 30% lavere, men med højere sødmegrader. Flurbereinigung: Efter 2. verdenskrig prøvede de tyske myndigheder at mindske produktionsomkostningerne for vindyrkerne ved at sammenlægge mindre vinmarker og omlægge de mest utilgængelige og stejle vinmarker. Flurbereinigung har medført lavere omkostninger, men også ødelagt nogle meget smukke kulturlandskaber og samtidig fjernet nogle af de allerbedste vinmarker. Franken: Vinmarkerne ligger primært ved
Main og dens bifloder, med Würzburg som regionens hovedstad og hjemsted til den berømte
vinmark Stein. Det er den 6. største region med 5.900 ha vinmarker. Vigtigste druer er Müller-Thurgau (40%), Silvaner (21%)
og Bacchus (12%). Franken: Tidligere også brugt om Silvaner. Frühburgunder: Mutation fra Spätburgunder og minder meget om denne. I Tyskland dyrkes den især i Ahr regionen. Kaldes bl.a. også Augustklevner, Augusttraube, Black Inly, Blauer Augustiner, Blauer Frühburgunder, Clevner, Früher Clävner, Frühblauer Burgunder, Frühreifer m.v. |
||||||||||||||||||||||||
Gewürztraminer:
Kaldes også Roter Traminer og Clevner i Baden. Stammer muligvis
oprindeligt fra Grækenland eller Mellemitalien. Er tilladt i samtlige
tyske vinregioner. Modner typisk i begyndelsen af oktober og stiller store
krav til jordbunden. Lavt udbytte - sjælden over 50 hl/ha. Genossenschaft: Winzergenossenschaften er en del af den tyske andelsbevægelse. Det er sammenslutningen af en række mindre vinbønder, der afleverer deres druer hos denne sammenslutnings fælles produktionsfaciliteter/kælder. Genossenschaft producerer og markedsfører vinene. Kvaliteten fra disse sammenslutninger er meget svingende, der findes meget gode vine, men typisk er der tale om mere enkle vine. Det er disse vine, der sælges i de tyske supermarkeder og discountkæder. Største Genossenschaft er Badischer Winzerkeller i Breisach, der er Europas største vinproducent. Her forarbejdes hvert år op mod 25% af den totale vinproduktion i Baden. Geografisk indeling: Tyskland er inddelt i 13 Weinanbaugebiete (regioner), underopdelt i 34 områder (Bereiche, fx Bereich Bernkastel), 164 Grosslagen (fx Kurfürstlay) og 2.643 Einzellagen. Einzellagen svarer til vinmarker, fx Wiltinger Schlossberg. Goldlack: Bl.a. på Schloss Johannisberg har man længe anvendt lak til forsegling af flaskerne og lakfarven var så kendetegnet for en bestemt vinkvalitet. Med vinloven af 1971 blev farverne på Schloss Johannisberg tilpasset de gældende klassifikationer, således at:
Grauburgunder:
Også kaldet Ruländer (Pinot
Gris på fransk, Pinot Grigio på italiensk) er en drue, der
heldigvis er i vækst, fra 2.600 ha i 1999 til 2.900 i 2001. Grosses Gewächs: Tidligere benyttet VDP kvalitetsbetegnelse for Erste Lage. Grosslage: Tyskland er inddelt i 13 Weinanbaugebiete (regioner), underopdelt i 34 områder (Bereiche, fx Bereich Bernkastel), 164 Grosslagen (fx Kurfürstlay) og 2.643 Einzellagen. Einzellagen svarer til vinmarker, fx Wiltinger Schlossberg. Gutsriesling: De bedste producenter fremstiller ofte en basisvin, tit på kongedruen Riesling. De sælges normalt i 1l flasker og til meget fornuftige priser. Gutsriesling er således på den ene side en meget god prøve på, hvad en producent formår at præstere i den nederste ende af kvalitetsskalaen og samtidig vil man som køber her tit få virkelig valuta for pengene. Gutsriesling vine er typisk tørre eller halvtørre og etiketten vil normalt fremhæve producenten og drue, årgang samt tørhedsgrad. Se eksemplet fra den fremragende Gutsriesling fra en af Tysklands absolutte topproducenter, Robert Weil. Gutedel: Hvidvinsdruer, der i Tyskland har sine rødder i Markgräflerland i Baden. I Frankrig og Schweiz kendes den som Chasselas. I Tyskland er der ca. 1.100 ha med Gutedel, svarende til 1,1 procent (2007). |
||||||||||||||||||||||||
Halvtør: Halbtrocken - vine med maksimalt 12 gram restsukker pr. liter (eller maks 18g/l, hvsi restsukkerindholdet ikker overstiger syreindholdet med mere end 10g). Dette er vine, der efter min mening er noget oversete. Halvtørre Riesling vine fra gode producenter hører til noget af de bedste man kan opdrive. Her vil man finde en fantastisk balance mellem sødme og syre. Hessische
Bergstrasse: Næstmindste vinregion (440ha) med beliggenhed nord for
Heidelberg. Afgrænses af Rhinen i vest og Odenwald i øst. Området frembringer
aromatiske og fyldige vine med mere krop og mindre syre end vinene fra fx Rheingau. (Riesling) Hochgewächs: Særlig og forholdsvis sjælden kvalitetsbetegnelse, der må anvendes i alle vinregioner, når: |
||||||||||||||||||||||||
Kabinett: Laveste
klasse af de bedste tyske prædikatsvine. Kravene til modningsgrad afhænger af druesort
og modningsgrad, men ligger mellem 67 og 82 grader Oechsle. Kaiserstuhl: Geologisk set en vulkan i den sydlige del af Baden med en gennemsnitlig højde på 355 m, en længde på 16 km og en bredde på 12,5. De højeste steder er Totenkopf (557 m), Eichelspitze (520 m) og Katharinenberg (492 m). Kaiserstuhl er Tysklands varmeste område og har derfor haft ry som et meget godt vinområde, men med klimaforandringerne vil Kaiserstuhl være nødt til at satse på andre end de traditionelle druer (især Spät- og Grauburgunder). Med 4.500 ha druer er Kaiserstuhl større end eksempelvis Rheingau. Kerner: Krydsning (1929, ved A. Herold) af Trollinger x Riesling. Har kun ringe krav til jordbund og mellemhøje krav til beliggenhed, giver 10-15% højere end Riesling. Findes først og fremmest i Pfalz (2.080 ha), Rheinhessen (2.070 ha), Mosel-Saar-Ruwer (800 ha) og Württemberg (600 ha). Lysgul, dufter af æbler, fersken, rosiner og honning. Let til middelkraftig, passer godt til fisk og lyst kød samt grøntsager. Klassifikation:
Tyske vine klassificeres som andre vine fra EU lande i tre grupper: Tafelwein, Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete
(QbA) samt Qualitätswein mit
Prädikat (QmP eller Prädikatswein). Klingelberger: I Baden betegnelse for Riesling. Kvalitet & kvalitetsprøve:
Tyske kllassificerede vine skal bestå en officiel kvalitetsprøve: Amtliche
Qualitätsprüfung (siden 1971). Prøven består af to dele, en kemisk
analyse og en sensorisk prøve. |
||||||||||||||||||||||||
Liebfrauenmilch
(eller Liebfraumilch): Sød, hvid vin fra Nahe, Pfalz, Rheingau eller Rheinhessen, som skal indeholde mindst 70% Müller-Thurgau eller Kerner
og som smagsmæssigt skal være typisk for disse druer. Det er ikke
tilladt at nævne druesort eller andre geografiske områder end
vinregionen. Lieblich: Liebliche vine har et højere restsukkerindhold end de halvtørre vine, men højst 45g/l. Billige søde vine er meget søde og uden balancerende syre (se også edelsüss). |
||||||||||||||||||||||||
Mittelrhein: Tredie mindste vinregion (490ha) følger Rhinen syd for Bonn til Rheingau. Smukt område med stejle, terasseformede vinmarker kronet af middelalderborge. Hovedbyen er Bacharach. Den lerholdige jord giver kraftige vine med udtalt friskhed. Vigtigste drue er Riesling (72%). Mosel:
Femte største vinregion (10.070 ha) og måske den i Danmark mest kendte. Desværre dog
mest kendt for frygtindgydene vine som Piesporter og Zeller Schwarze Katz
(der dog også undtagelsesvis frembringer rimelige vine). Men fra området
fås samtidig nogle af Tysklands absolut bedste vine. Området hed tidligere
Mosel-Saar-Ruwer. Mostgewicht: Druernes sødmegrad, måles i Oechsle. Müllerrebe: Også kaldet Meunier i Frankrig, hvor den bl.a. anvendes til fremstilling af champagne og Schwarzriesling, selvom den intet har med den klassiske Riesling at gøre. Navnet Müllerrebe stammer fra de små dun på bladene, der får dem til at se ud, som om der er mel på (mel => møller = Müller). Som andre rødvinsdruer er dens popularitet stigende og den dyrkes nu (2001) på 2481ha (2,4%). 3/4-dele af druerne gror i Württemberg, hvor de tit giver lette til middelkraftige, lyse vine. Müller-Thurgau:
Nu fortrængt af Riesling som den mest udbredte tyske drue. Er ikke som man i mange år
har troet en krydsning af Riesling og Silvaner, men af enten Riesling x Gutedel (Chasselas
i Frankrig og Schweiz) eller af Riesling og Maeleine Royale. Krydsningen blev i i 1882
foretaget af Prof. Dr. Müller, og druen er også kendt under navnet Rivaner.
Druen må plantes i alle tyske vinregioner. |
||||||||||||||||||||||||
Nahe: Regionen ligger vest for Rheinhessen og øst for Mosel, hovedbyen er Bad Kreuznach. Det er Tysklands 7. største region med 4.200 ha, hvor der især bliver plantet Riesling (26%), Müller-Thurgau (19%) og Silvaner (9%). De stejle skråninger ned mod floden frembyder meget forskellig jordbundsforhold. Naturwein: Betegnelse, der blev afskaffet med den tyske vinlov af 1971. Indtil da var det betegnelsen for en vin, der - med det formål at forhøje alkoholprocenten - blev tilsat sukker. Nobling: Hvidvinsdrue, der dyrkes i Baden, giver typisk gulgrønne eller gyldne vine med fylde og frugt. Nobling blev i 1940 avlet af Dr. Johannes Zimmermann og er en krydsning mellem Silvaner x Gutedel. Anvendes til produktion af prædikatsvine og sekt. |
||||||||||||||||||||||||
Oechsle: Skalaen til måling af druernes sukkerindhold er opkaldt efter den tyske fysiker Christian Ferdinand Oechsle (1774 -1852). Han konstruerede en mostvægt - en termometer-lignende flydevægt. Sukkerindholdet måles ved at bestemme mostens vægtfylde i forhold til vands vægtfylde (densitet) ved 20° C. Druesaft med en vægtfylde på fx 1,075 siges således at holde 75 grader Oechsle. Sukkerandelen/grader Oechsle er den vigtigste faktor ved klassifikation af tysk vin. Som hovedregel gælder følgende lovmæssige mindstekrav:
Når Oechsle-graden er kendt, kan man ret nøje forudsige, hvor meget alkohol/sødme der
vil være i den færdige vin. Opbindingssystemer: se Drahtrahmenerziehung og Pfahlerziehung. Områder: Tyskland er inddelt i 13 Weinanbaugebiete (regioner), underopdelt i 41 områder (Bereiche, fx Bereich Bernkastel), omkring 170 Grosslagen (fx Kurfürstlay) og mere end 2.600 Einzellagen. Einzellagen svarer til vinmarker, fx Wiltinger Schlossberg (2010). Ortega: Hvid drue (også kaldet Würzburg 48-21-4, der er i 1948 blev krydset af Müller-Thurgau x Siegerrebe af Dr. Hans Breider (1908-2000) ved Bayerischen Landesanstalt für Wein-, Obst- und Gartenbau i Würzburg. Opkaldt efter Breiders yndlingsfilosof, den spanske digter José Ortega y Gasset (1883-1955). Tilplantet på ca. 650 ha med faldende tendens. Anvendes især til de ædelsøde vine. |
||||||||||||||||||||||||
Pfahlerziehung: Traditionel opbindingssystem. Anvendes i Tyskland især på de stejleste vinmarker, eksempelvis langs Mosel. Se også Drahtrahmenerziehung. Foto. Pfalz: På grænsen til Frankrig i syd og med Rheinhessen mod nord ligger Tysklands næststørste vinregion (22.244 ha). Her findes Riesling (21%), Müller-Thurgau (17%), Portugieser (11%) og Kerner (9%). Pinot Noir: Fransk betegnelse for Spätburgunder. Portugieser: (Blauer Portugieser) Tilladt i alle vinregioner. Stiller kun ringe krav til jordbund og beliggenhed. Findes på i alt 5.000 ha, især i Pfalz (2.600 ha) og Rheinhessen (1.800 ha), hvor den giver relativ lette, lyse hverdagsvine, med smagsnoter af hindbær, jordbær. Pro Riesling: Forening grundlagt i 1985 til fremme af Rieslingen og med sæde i vinbyen Trier. Arrangerer konferencer, udgiver skriftserier og uddeler priser. Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA), tysk vin fra ét af de tretten vinregioner - se yderligere under klassifikation. Qualitätswein mit Prädikat (QmP), de bedste tyske vine. Der stilles særlige krav til modningsgrad og høstmetode og der må ikke tilsættes sukker til disse vine - se yderligere under klassifikation. |
||||||||||||||||||||||||
Refraktometer: se under Oechsle. Regent: Siden frigivelsen til produktion af kvalitetsvine i 1996 har druen oplevet en nærmest eksplosiv vækst og står i dag på godt 2 % af alle tyske vinmarker. Den røde drue giver typisk bløde, kraftige vine - nærmest sydlandsk i stilen og med kraftig, mørk farve. Populariteten skyldes også tidlig modning, overgennemsnitlige oechsle-grader og en god modstandsdygtighed mod frost og plantesygdomme. Regioner:
Der findes 13 tyske vinregioner: Ahr, Baden,
Franken, Hessische Bergstrasse,
Mittelrhein, Mosel-Saar-Ruwer,
Nahe, Rheingau, Rheinhessen, Pfalz,
Saale/Unstrut, Sachsen og Württemberg. På grund af regionernes meget forskellige
jordbunds- og klimatiske forhold har også vinene deres særpræg og kendere vil kunne
placere typiske vine. Rheingau: Ottendestørst af de tyske vinregioner (3129 ha). Selvom Rheingau kun råder kun over ca. 3% af Tysklands vinmarker er det fra dette vinområde nogle af Tysklands mest kendte og bedste vine kommer fra. Det er vine fra Rheingau, der før 1. Verdenskrig opnåede priser, der var højere end de bedste Bordeaux-vine. Riesling andelen i Rheingau er rekordhøj med hele 79%, efterfulgt af Spätburgunder (12%). Rheinhessen: Største tyske vinregion med 25.000 ha, svarende til 25% af Tysklands samlede vinmarker og en produktion på 2,4 mio hl. Vigtigste druer er Müller-Thurgau (21%), Silvaner (12%), Riesling (10%), samt Kerner (8%) og Portugieser (7%). Rheinhessen afgrænse mod vest af Nahe og mod nord og øst af Rhinen. Her ligger byerne Worms, Mainz og Bingen. Rheinpfalz: ældre betegnelse for Pfalz. Rheinriesling: Tidligere i Østrig anvendt betegnelse for Riesling for at skelne denne fra den (ikke beslægtede) Welschriesling. Rhine/Rhine Riesling: Anvendes i bl.a. Australien som betegnelse for Riesling.
Rivaner: synonym for Müller-Thurgau.
Rotling: vin fremstillet af en blanding af hvide og røde druer eller druekvaset, der skal presses sammen. Ruländer: Tysk synomym for Grauburgunder, ældre betegnelser er Grauer Riesling eller også Grauriesling. |
||||||||||||||||||||||||
Saale/Unstrut: Den lille vinregion (647 ha) er Tysklands nordligste vinregion. Områdets vine er typisk bløde, tørre hvidvine med medium krop. Vigtigste druer er Müller-Thurgau (23%), Weissburgunder (12%) og Silvaner (9%). På grund af de klimatiske forhold er Spätlese og Auslese vine sjældne. Sachsen:
Mindste
(423ha) og østligste vinregion. Vinmarkerne ligger langs Elben og bifloderne på ca. 55 km's længde
mellem Pirna og Diesbar-Seußlitz, endvidere området (Bereich) Elstertal. Sauser: badisk for ung, ikke helt gennemgæret vin. I andre regioner bruges betegnelser som Süsser, Bitzler, Rauscher eller Sturm.
Schillerwein: Rotling fra Württemberg, der skal være Qualitäts- eller Prädikatsvin (se klassifikation). Schwarzriesling: se Müllerrebe.
Selection: ny officiel klassifikation (vedtaget år 2000) af de allerbedste vine. Der er udelukkende tale om tørre vine fremstillet af for området typiske druer (mere på tysk). Serveringstemperatur: se temperatur. Silvaner:
(Grüner Silvaner) Tilladt i alle områder bortset fra Ahr, modner mellemsent, efter Müller-Thurgau men før Riesling
Spätburgunder: (Blauer Spätburgunder, Blauburgunder, Pinot Noir) også kaldet Rieslings røde modstykke. Er plantet på i alt 9.250 ha, især i Baden (5100 ha), Pfalz (1.130 ha) og Rheinhessen (855 ha) samt Württemberg (717 ha). Har brug for varme og stiller høje krav til beliggenhed. Mørkerød, duftnoter: hindbær, jordbær, brombær, kirsebær, hyldebær, mild syre men tannin, god krop, passer godt til vildt og oksekød. Spätlese: betyder "sen høst". Vin af udsøgt kvalitet, med intens smag og koncentration, men ikke nødvendigvis søde. Det er vine, der også kan drikkes til krydret mad. Se også nedenfor under Spätlesereiter.
Strauss(en)wirtschaft, Besenwirtschaft: De mindre tyske vinproducenter har i en begrænset periode lov til at servere egen vin og dertil mad. Disse udskænkningssteder markeres traditionelt med en kost (Besen) eller en buket (Strauss) eller krans. Se også Die 40 besten Strausswirtschaften. Sød: Vine med mindst
45g/l restsukker må på etiketten betegnes som "süss". |
||||||||||||||||||||||||
Tafelwein: Deutscher Tafelwein (i modsætning til Tafelwein) skal være fremstillet af tyske druer. Der produceres (heldigvis) ikke meget Tafelwein i Tyskland, men mest vine, der mindst har QbA-standard. Den naturlige sødmegrad af Deutscher Tafelwein skal ligge på mindst 5% vol. (svarende til 44 grader Oechsle) i Baden dog mindst 6%. Den samlede alkoholprocent skal ligge mellem 8,5 og 15%. Temperatur: Hvidvin drikkes som regel for kold og rødvin for varm - det gælder nok i særlig høj grad for de tyske vine. De hvide, syrebetonede vine som Rieslingvine, må ikke være for kolde, idet syren bliver fremhævet ved lavere temperatur og aromastofferne modsat bliver undertrykt. Afhængig af kvalitet og sødmegrad bør de hvide vine serveres ved omkring 10º C. De lette rødvine bør være forholdsvis kølige 14-16º C og de kraftige bør serveres omkring 18º C. Da stuetemperaturen er omkring 20º C betyder det rent faktisk, at vinene skal køles, gerne 10-15 minutter i køleskab og omvendt betyder det, at de hvide vine skal stå 15-20 minutter udenfor køleskabet før de har den rette temperatur. Sekt må derimod gerne drikkes direkte fra køleskabet. Traubenmadonna: se i det Virtuelle Vinmuseum®, den tyske afdeling. Trebern: se Trester. Trester: I Tyskland og Østrig betegnelse for drueskaller m.v. der bliver til overs efter presningen af druerne (ogs kaldet Trebern). Betegnelsen dækker dog også den herpå og gennem destillation udvundne spiritus (også kaldet Trester- eller Trebernbrand). Svarer til Grappa i Italien, Marc i Frankrig og Bagaceira i Portugal. Trollinger: også Blauer Trollinger. Er tilladt i Baden, Württemberg, Hessische Bergstrasse, Pfalz og Rheinhessen, men 99 % af druerne (i alt 2.600 ha) er plantet i Württemberg. Trollinger modner sent, endda efter Riesling og stiller høje krav til beliggenhed, men ikke til jordbunden. Vinene er relativ lette med en smag, der minder om krisebær. Anbefales til pastaretter med tomat og fjerkræ. Trockenbeerenauslese: fremstilles af håndsorterede, overmodne druer, der er delvist indtørret (rosineret). Det giver søde vine med en fantastisk koncentration. Det er vine, der udvikler sig over årtier. Tør: En
tør vin (trocken), er en vin, hvor gæringsprocessen har fået lov til selv
af finde sin afslutning, så kun det naturlige restsukkerindhold er tilbage, dvs. 4 g/l. I
henhold til lovgivningen er dog maks. 9 gram restsukker pr. liter tilladt, hvis det
samlede syreindhold er højst 2g/l mindre end restsukkerindholdet. Billige tyske, tørre
vine vil typisk smage sur, fordi de ikke har den kvalitet, der gør syren tiltalende. Se
også temperatur. |
||||||||||||||||||||||||
VDP: Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter e.V. (VDP), sammenslutning af tyske topproducenter, der har egne, strenge krav til kvalitet og klassifikation. Se også Erste Lage.
Vinsten
(Weinstein): Modne druer indeholder en større andel vinsyre. Samtidig vil
druer, der får længere tid på vinstokken Versteigerungswein: De bedste tyske vinproducenter sælger deres bedste vine - og det er de ædelsøde Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein - på særlige auktioner. Typisk har de måske 100 halve flasker af disse vine, der så bliver solgt til priser på mange hundrede Euro. Viviser: En gammel betegnelse for Gutedel, bruges bl.a. i Markgräflerland. Weingesetz: Den tyske vinlov, der indeholder rammerne for produktion, markedsføring m.v. af tysk vin (loven i pdf-format). I Weinverordnung (pdf) udmøntes rammebestemmelserne. Her findes eksempelvis kravene til de vine, der må kalde sig hhv. Classic og Selection. Weinrebenmadonna: se i det Virtuelle Vinmuseum®, den tyske afdeling. Weinschiff: se den tyske afdeling i det Virtuelle Vinmuseum®. Weinstrasse:
De fleste tyske vinregioner har en eller flere vinveje, der er markeret med Weissburgunder: Er en opstået som mutation fra Grauburgunder. Weissburgunder (pinot blanc) er tilladt i alle vinregioner og er kendetegnet ved en mellemsen modning (samtidig med Silvaer i slutningen af september) og stiller mindre krav til væksstedets beliggenhed end Riesling og mellem til høje krav til jordbundens beskaffenhed. Weissburgunder er plantet på 2.800 ha (2001) med stærk stigende popularitet. Findes især i Baden, Pfalz, Rheinhessen og Nahe. Vinen er typisk lys grøn eller gul og med duftnoter af æble og mango, pære eller jordnød; noget syrebetonet, let til mellemkraftig. Drikkes bedst sammen med fisk eller fjerkræ. Weissherbst: rosévin, der skal være fremstillet af én enkelt rød druesort og som skal være QbA eller Qualitätswein mit Prädikat (se under klassifikation). Wingert: vinbjerg, fx Nonnenwingert. Winzer: tysk for vinproducent, betegnelsen henfører såvel til den enkelte vinbonde som til vingården. De store vinfabrikker, der producerer vin fra druer fra en række vinbønder betegnes "Kellereien" eller "Genossenschaften". Enkelte af disse fremstiller udmærkede vine. Württemberg: Vinmarkerne her ligger ved Neckar og dens bifloder. Stuttgart er områdets største by. Det er distriktet, hvor der produceres mest rødvin - mængdemæssig. (Procentandelen af rødvin er på ca. 65%, andelsmæssig kun overgået af Ahr med mere end 80% rødvin), især Trollinger og Spätburgunder. |
||||||||||||||||||||||||
Ædel råddenskab: se botrytis. Årgange: Om betydningen af årgange og dog årgangsoversigten fra Deutsches Weininstitut. |
Kilder: Deutsches Weininstitut. Vejen til tysk vin. Finn Klysner. Tyske vine. Jancis Robinson. Oxford Vin Leksikon. Jancis Robinson. Druer og vin. 1987. 1997; Helmuth Hochrain. Lexikon des deutschen Weins. 1980; www.vinavisen.dk. Wiggershaus. Die deutschen Weintäler. 1997. Aberle. Deutschlands Weinregionen. 2000; Seminar-Handbuch Deutsche Weine, DWI.
Statistik: de benyttede tal om områdernes størrelse, hoveddruer m.v. er opateres løbende, senest anvendte data er for 2004 (marts 2006).