|
 Ja, selvfølgeligt findes der tyske rødvine. Rent faktisk
står der på 37 % (2005) af de tyske vinmarker rødvinsdruer,
og andelen er stigende.
De mest almindelige rødvinsdruer er
Spätburgunder (31 % af de røde druer), Dornfelder (22 %) Portugieser (13 %) og Trollinger (7 %).
Typisk er vinene
i den lette og elegante stil som man også kender det fra eksempelvis Beaujolais,
men der findes bestemt også vine, der i struktur og kraft kan matche det
bedste, der findes (eksempler).
De fleste tyske rødvine bliver dog drukket lokalt.
Tysk vin havde i 2006 en markedsandel på 6,2 % i Danmark. Det svarer
til en 6. plads efter Frankrig (21%), Italien (15%), Chile (13%), Spanien
(13%) og Australien (11%). Mængdemæssigt udgør den tyske vin 12,3 mio.
liter af i alt 199 mio. liter.
Men hvorfor indeholder Oldenburgs Vinguide år efter år kun omkring 15-20 vine (21 i 2003
udgaven)? Oldenburg selv svarer: Forklaringen på de "forsvnudne tyske vine"
ligger i følge nogle af de større improtører i, at flertallet af de tyske vine, der
sælges i Danmark, er af overordentlig lav kvalitet."
Ja, det er desværre en kendsgerning, at Danmark ligger i bunden, når vi ser på
prisen pr. enhed af den vin vi importerer fra Tyskland. Og da det jo stadigvæk er sådan,
at pris og kvalitet følges af, betyder det, at den allerstørste del af den tyske vin,
der drikkes i Danmark er 6 for 100 kr. Liebfrauenmilch.
Når årgangene overhovedet har betydning for kvaliteten af vin generelt hænger det
selvfølgeligt sammen med vejret. Druer, der får de perfekte vækstbetingelser - sol og
nedbør i passende mængde og på rette tid - vil altid kunne give en bedre vin end druer,
der ikke har haft optimale betingelser. I de oversøiske lande er vejret mere konstant,
ligesom kunstvanding muliggør en udligning af naturens luner, derfor er der ikke så stor
forskel på vinene fra år til år.
Anderledes i fx Tyskland, hvor vejret kan være meget forskelligt og give meget forskellige
værkstbetingelser. Derfor er der forskel på vin fra år til år, men
for forbrugeren er denne forskel efter min mening af relativ lille betydning.
For det
første er der jo typisk ikke mulighed for at vælge mellem forskellige årgange. Og for
det andet er det jo ikke muligt at opstille en generel årgangstabel for hele Tyskland
eller endog for et enkelt vinområde. Hvis man virkeligt skal kunne bruge årgange til
noget må man kende vækstbetingelser, høsttidspunkt m.v. for den enkelte vinmark og dets
druesort - og det gør i sidste ende kun vinproducenten.
Der er dog en genvej, idet grundlaget for den tyske klassifikation af vine er druernes
sukkerindhold (målt i grader Oechsle), hvilket
igen er afhængig af druernes modenhed og dermed af vejret. Det betyder, at der i gode år
alt andet lige vil være flere vine i Kabinett og Auslese kvaliteter.  Endvidere har vejret selvfølgeligt meget stor betydning for
produktionen af de tyske specialiteter Beerenauslese, Trockenbeerenausles og ikke mindst
Eiswein, der kun kan blive produceret når vejret er med producentern, hvilket også er
forklaringen på, at netop disse "edelsüssen" vine er så dyre.
Indirekte vil også prisen give en indikation af vejret, idet kvalitet og kvantitet
selvfølgeligt vil påvirke prisen.
Se dog årgangsoversigten fra Deutsches
Weininstitut samt bemærkinger om klimaændringer. |
Hvis du kun har stiftet bekendskab med sure eller søde tyske vine, så har du
sandsynligvis drukket nogle af de meget dårlige vine man kan købe i danske supermarkeder
eller i grænsebutikkerne.
Prøv at gå ind til en velassorteret vinhandler og bed om en flaske tysk hvidvin. Du vil
sandsynligvis skulle betale mellem 70 og 120 kr. men så til gengæld også få en ny
vinoplevelse.
De gode tyske, tørre hvidvine (trocken) er ikke sure (på grund af dominerende
æblesyre), men har en meget flot struktur.
Måske det bedste indtryk af tysk vins formåen er en halvtør (halbtrocken) tysk Riesling
- den vil hverken være sur eller sød, men imponere med et fantastisk, afbalanceret
smagsindtryk, hvor både druens sødme og dens syre går op i en højere enhed (rendyrket
tysk dialektik).
Hvis du har råd kan du også forsøge dig med nogle af de tyske søde (edelsüsse) vine -
verdens bedste - og dyreste - dessertvine.
Det korte svar: Tysk vin er absolut ikke dyr!
Det skyldes nok mest fordomme om at hvidvine i almindelighed og især tyske (hvid)vine, at
de ikke må koste mere end 35-40 kr. Og til den pris vil man i Danmark ikke kunne købe
gode tyske vine (se også svar på spørgsmålet om hvorfor man ikke kan købe god tysk
vin i danske supermarkeder).
 Rent
faktisk er det forbløffende at man i de fleste velassorterede vinhandlere kan købe tyske
enkeltmarksvine for 70-90 kr. For det er jo det de fleste, gode tyske vine er:
enkelmarksvine, som forbrugeren ellers når der er tale om fx italienske vin er villig til
at betale forbløffende priser for. Dertil kommer i Tyskland, at de fleste producenter
høster deres druer ved håndkraft. Det skyldes både de delvis meget svært tilgængelige
vinmarker (mest kendt er nok vine fra de såkaldte "Steilhänge" ved Mosel, hvor
også Europas - og måske verdens - mest stejle vinmark ligger. Den har en stigning på 65
procent!) og ønsket om at sikre en høj kvalitet, ja er enddog for eksempelvis "selectionsvinene" et krav.
Ja, faktisk er det svært at finde gode tyske vine i tyske supermarkeder? Det hænger
sammen med to forhold.
For det første er de allerfleste tyske producenter alt for små til at
kunne levere de mængder, kæderne efterspørger. Selv de større producerer typisk ikke
mere end 100.000 flasker. Men, ikke 100.000 flasker af samme vin, men måske 15 - 20, ja
måske 30 forskellige vine: fra forskellige marker, med forskellige druer og i forskellig
tørhedsgrad. Så den vin, der produceres flest flasker af bliver måske lavet i 10.000
styk.
Denne mængde kunne måske være interessant for danske kæder, men og det er det andet
punkt: de fleste vinbønder er ikke interesseret i at sælge deres vine gennem
supermarkeder - de mener, at det devaluerer vinene og at det bringer dem i et
afhængighedsforhold til en enkelt køber. De fleste foretrækker at sælge den største
del af deres vin direkte til forbrugerne (og restauranter) og ellers gennem vinhandlere.
Undtagelser er de producentsammenslutningerne (Genossenschaften) og en håndfuld store
producenter, der opkøber vin og masseproducerer. Man kan bestemt være heldig at finde
billig og fornuftig (hverdags)vin fra disse producenter, men især de store opkøbere er
jo netop berygtiget for at producere fx den frygtede Liebfrauenmilch, der endda i Danmark
kan bliver tilbudt 6 for en hund - og så skal man ikke undre sig over kvaliteten. |