Bøger om whisky og meget andet godt

Bøger om mad med kort kommentar og bedømmmelse.

Flere vinbøger på dansk, vinguider og om tyske vine og tidsskrifter samt anmeldelser af madbøger. Se også biblioteket.

Opdateret den 15. september 2007.  
Snyd ikke dig selv!
Meget god & læseværdig.
God bog, kan anbefales.
Tja, ikke noget særligt.
Spild af tid - æv!
DLG Bier Guide, DLG Verlag, softcover, 128 sider, 2007, 9,90 €

DLG er Tysklands store landbrugsorganisation, der blandt andet bedømmer en række nærings- og nydelsesmidler - også øl. En stor del af bogen udgøres således af en beskrivelse af udvalgte bryggerier, der naturligt nok især indeholder mindre, tyske bryggerier, men også eksotiske indslag som eksempelvis Namibia Breweries.

Endvidere indeholder bogen en gennemgang af øltyper og kapitler om øllets historie, ølbrygning, øllets smag m.v. Bogen afsluttes med et lille ølleksikon, hvor fagbegreber forklares. Her finder man blandt meget andet den interessant oplysning, at øl, der slutter med "-ator" typisk er en Doppelbock, en stærk og kraftig øl med omkring 8 volumenprocent alkohol.

Køb DLG - Bierguide 2007

Jim Murrays Whiskyguide, Aschehoug, 256 sider, indb. med smudsomslag og mærkebånd, 149,- kr. oversat af Poul Malmkjær.

Straks man tager bogen i hånden bliver man i format og facon mindet om Johnsons vinguide, der ligeledes indeholder et væld af informationer fra vinens verden og med anmdeldelser af tusindvis af vine og producenter. Ligesom Johnsons bog, vil denne bog uden tvivl blive whiskyvennernes og -kendernes bibel, og det er netop det, bogen hedder i den engelske originaludgave: Jim Murray's Whisky Bible 2004 ("In terms of whisky, this is the gospel!"). Et yderligere fællestræk er, at bøgerne er skrevet med henblik på det internationale marked, og at de derfor ikke indeholder henvisninger til priser. Det gør den dog også lidt mindre anvendelig.
Det smalle lommeformat medfører, at man ikke behøver at undvære bogen, når man fx rejser til Scotland og mærkebåndet er en flot detalje, langt flere danske bøger burde være udstyret med. Dog gør ønsket om at holde bogen i det lommevenlige format, at skriftstørrelsen bliver meget lille. 
Til gengæld er bogen opbygget meget overskueligt. En god indholdsfortegnelse giver mulighed for at finde frem til det man ønsker: først landet og for de skotske whiskyer herefter destilleriet, der så er sorteret alfabetisk. Gode kort og korte introduktioner indleder afsnittene.
De enkelte whiskyer bliver bedømt efter en 100-points skala og det er meget prisværdigt, at Jim Murray meget omhyggeligt redegør for anvendelsen af denne. En ordbog og en guide til "Hvordan drikker man whisky" afrunder denne fornemme bog.
I forordet skriver Jim Murray, at det var hans intention at inkludere alle verdens whiskyer, men at udbruddet af SARS forhindrede dette, og at de fleste asiatiske whiskyer må komme med i en kommende udgave. Derfor må vi "nøjes" med godt 2000 whiskyer.
Ambitionen om at indeholde alle verdens whiskyer er bogens styrke - og svaghed. Det er imponerende at få denne (næsten) komplette oversigt, der i sig selv vidner om den spændevidde, der er blandt verdens whiskyer. Samtidig er det meget positivt, at Jim Murray ikke nøjes med at beskrive de skotske whiskyer, men lader smagen afgøre bedømmelsen af whiskyer fra lande som: Tyskland, Polen, Tyrkiet og Japan. Men det er også en lille smule uinteressant - ja irriterende - at finde en bedømmelse af Signatory Bowmore Rare Reserve 33 år, som der på et tidspunkt alt i alt fandtes 218 flasker af.
Det er smart, at bogen/Jim Murray har sin egen hjemmeside, men det er dog knap så overbevisende, at siden her 10 dage efter bogens udgivelse (24. oktober 2004) ikke indeholder meget andet end en henvisning til bogens kommende ugivelse.*
Konklusion: Denne bog er ikke til at komme uden om og den bør ligge under rigtig mange danske juletræer i år ... når resten af famlien så er gået i seng kan den heldige modtager bladre lidt i bogen mens han/hun nyder et glas af sin favorit whisky.

* Dog er der også mulighed for at bestille en signeret/dedikeret eksemplar af bogen.

Links til emnet:

På engelsk:

På dansk:

Klik på titlerne for at forstørre.
N.B. En del bøger er også i den større udgave mindre end originalen.